jan 202011
 

statensarkiverStatens Arkiver skriver:

Det er nu muligt at se kirkebøger og folketællinger på Arkivalieronline uden at logge ind som bruger først.

Statens Arkiver har fjernet log ind til Arkivalieronline. Det betyder, at du som bruger kan gå direkte ind på websitet og straks begynde at se i folketællinger og kirkebøger.

Brugerne vil heller ikke længere blive udsat for timeout, mens de er i gang med at benytte kirkebøger og folketællinger.

Der skal stadig benyttes log ind, når du skal bestille arkivalier i arkivdatabasen Daisy eller se dine personlige sider på www.sa.dk.

jan 062011
 

statensarkiverSå skulle alle de kirkebøger der sidste år blev fjernet fra Arkivalieronline for at blive renset for personnumre være tilbage på nettet. I går blev de sidste(?) lidt flere end 200 kirkebøger lagt ud, primært fra Storkøbenhavn, men også fra Ålborg-området og enkelte andre jyske sogne samt fra Ansgar sogn i Odense. Tak til alle der har hjulpet med! 🙂

Jeg håber nu at kontrollen generelt er udført bedre end med den kirkebog jeg fik fat i efter at en tidligere portion bøger kom tilbage. I den var 29 numre blevet sløret, men jeg fandt yderligere 10 uslørede numre! Det indberettede jeg naturligvis, og efter et par dage blev bogen igen fjernet. Nu er den så kommet tilbage online, men jeg kan konstatere at ingen af de 10 numre endnu er blevet sløret. Hvad mon egentlig meningen er???

Opdatering:
Mail fra AO den 10. januar:

Kære Jens Peter Lieberkind
Der er desværre sket en fejl, som vil blive rette i dag.

Tjah, indtil videre er den pågældende kirkebog i hvert fald blevet fjernet endnu en gang.

En anden god nyhed fra Arkivalieronline i sidste uge overså jeg i første omgang: Folketællingen fra 1801 er blevet omscannet og er nu tilgængelig i en forbedret læsekvalitet. Dejligt! 🙂

okt 182010
 

lalundEfter laaaang ventetid er 65.000 nye poster blevet tilføjet databasen med oplysninger fra de sydsvenske kirkebøger.

Senaste uppdateringen av databasen DDSS skedde 2010-10-15:

* Kompletterats med ytterligare cirka 65 000 poster i 49 register från 26 församlingar (se nedan). Nya församlingar är Brösarp, Hjärnarp, Kristianopel, Ravlunda, Villie och Vitaby. Totalt omfattar databasen material från 186 församlingar.

* Samsökning mellan DDSS, Malmö Stadsarkivs födelseregister och Skånes Demografiska Databas.

okt 032010
 

statensarkiverStatens Arkiver åbnede fredag for adgang til folketællingen 1930 på Arkivalieronline.

I første omgang er det dog kun landsognene der er tilgængelige.

Samtidig meddeltes det at alle kirkebøger udskrevet før 1935 som blev fjernet midlertidigt i foråret – og i alt 2/3 af alle de bøger der blev fjernet – nu er tilbage på nettet.