jan 272011
 

familytreemakerversion 19.2.1.241 (2011-01-22)

Family Tree Maker fortæller ikke (så vidt jeg ved) om versionshistorie på deres webside, jeg har ikke selv programmet (og modtager derfor ingen meddelelser igennem det) og udgaven i Mac App Store er stadig den gamle – men ifølge MacGenealogy.org blev programmet for få dage siden opdateret fra version 19.2.0.202 til version 19.2.1.141 (mærkelige numre!)

  • Numerous stability fixes were made
  • Child sort order is shown correctly in reports
  • Added support for GEDCOM 5.5.1
  • Numerous other fixes and enhancements

http://www.familytreemaker.com/Pages/Overview/Mac/Overview.aspx
http://familien.lieberkind.ch/wp/macsoftware/#familytreemaker

jan 062011
 

appleI dag åbnede Apples Mac App Store, hvis mening med deres egne ord er at gøre det “nemmere end nogensinde at få de programmer, du vil have på din Mac. Ikke flere æsker, ikke flere diske, ikke flere tidskrævende installeringer. Klik en gang for at hente og installere et nyt program på din Mac.” – og så selvfølgelig også at give dem mere kontrol og tjene flere penge.

For at bruge butikken skal din Mac opdateres til den nye version 10.6.6 af Snow Leopard-styresystemet.

I den amerikanske version af butikken kan man nu købe Family Tree Maker som download ($99,99*). Hidtil har programmet kun kunnet købes på cd. Foreløbig(?) fås programmet ikke i den danske butik.

Det gør til gengæld MacFamilyTree (MacStamtræ) som her i den første uge indtil den 13. 16. januar kan købes med 50% introduktionsrabat, dvs. til $24,99 eller 149 kroner.

* inkl. 6 måneders adgang til Ancestry.com.

Opdatering:
Perioden med introduktionsrabat på MacFamilyTree er blevet forlænget til 16. januar.

Iøvrigt er jeg – som jeg måske svagt antydede allerede – ikke den store fan af Mac App Store-ideen. Her er nogle få af grundene til det.

nov 062010
 

familytreemaker(2010-11-04)

Læs pressemeddelelse fra Ancestry.com.

Windows-udgaven er nu version 2011 med “mere end 100 forbedringer“, men den nye Mac-udgave bygger på Windows-udgave version 2010. Ingen direkte udveksling af filer med Windows-udgaven. Sælges indtil videre kun på cd, ikke som download. Ingen demo! Systemkrav: OS X 10.5.8 og hele 500MB plads på harddisken. Og prisen: Windows-udgaven (2011) koster $39,95, men Mac-brugere har jo r**** fuld af penge og vil gladeligt betale $69,95…(?)

http://www.familytreemaker.com/Pages/Overview/Mac/Overview.aspx
http://familien.lieberkind.ch/wp/macsoftware/#familytreemaker